TPO-info 21/2021 – Restriktionerne strammes igen og nye krav til bl.a. togpersonalet pålægges os af regeringen og et bredt folketingsflertal
- Krav om pladsbillet i alle IC/Lyn(+) Pladsbilletten er indtil videre til normal pris og er altså ikke gratis som tidligere. Kravet omfatter også togpersonale til og fra arbejde
- Krav om mundbind til alle genindføres. Vi er derfor ikke længere undtaget, medmindre vi eksempelvis opholder os i tjenestekupe. (Undtagen fritagede kunder)
- Krav om Coronapas til alle rejsende (over 15 år) i IC/Lyn(+) som vi skal tjekke i forbindelse med almindelig billetkontrol. Dog kan nogle være undtaget fra dette krav, men skal så vise dokumentation fra Borgerservice på dette.
- Krav om at togpersonalet udsteder kontrolafgift ved manglende Coronapas/pladsbillet. Dette skal dog ikke håndhæves fra i morgen, som udmeldt af ledelsen her til aften, men først fra mandag
TPO har nogle store betænkeligheder ved dette. Vi er alvorligt bekymrede for at disse skærpelser øger risici for konflikter i togene. Disse bekymringer har vi meddelt såvel direktionen og ledelsen i dag skriftligt.
Vi arbejder dog under stærkt tidspres og mange detaljer er først blevet kendt her til eftermiddag, da bekendtgørelsen endelig kom.
Vi fortsætter derfor arbejdet med at få nogle lempelser i forhold til bl.a. billettering i visse situationer på plads i morgen.
Der blev i dag også afholdt et ekstraordinært HSU (HovedSamarbejdsUdvalgsmøde), hvor bl.a. den nye bekendtgørelse og uhensigtsmæssigheder i den forbindelse blev drøftet.
Det lykkedes dog allerede på mødet TPO at få en tilkendegivelse fra DSB’s direktør, Flemming Jensen om, at pladsbilletter, som medarbejdere er nødt til at købe i forbindelse med transport til og fra arbejde, vil blive refunderet af DSB. Bekendtgørelsen giver ikke mulighed for undtagelser, men nærmere instruks vil følge fra ledelsen på, hvorledes man kan blive refunderet de 60 kroner pr. dag, det vil koste. Gem derfor dine kvitteringer.
TPO arbejder som sagt for en lempelse i billetteringssituationer, hvor man ikke har den aftalte bemanding- eller tryghedsbemanding med toget og flere andre emner, men det har simpelthen ikke været muligt at nå endeligt på plads med dette i dag. Det håber vi, at vi kan komme, formentlig allerede i morgen, hvor vi så vil følge op med en ny medlemsinformation.
Brug din sunde fornuft, samarbejd som altid med dine kolleger og pas godt på dig selv. Ny info følger som sagt i morgen.
TPO-info 20/2021 – Krav om mundbind for togpersonale lempes, forudsat den enkelte har gyldigt Coronapas i hele tjenesten
Der er her til morgen kommet en ny mundbindsbekendtgørelse, der giver nogle enklere muligheder for DSB som arbejdsgiver, til at indføre en lempelse af mundbindskravet, og som ikke er urimelig tungt at administrere.
Helt kort betyder det, at du ikke længere behøver, med øjeblikkelig virkning, at gå med mundbind eller visir på stationer, i 7-eleven eller i toget, når du er i tjeneste og er uniformeret.
Du skal dog til enhver tid, på opfordring fra en leder i DSB, kunne dokumentere, at du har et gyldigt Coronapas, for at du må tage dit mundbind eller visir af.
Har du ikke det, skal du stadig bruge mundbind eller visir. Der vil blive udført stikprøvevis kontrol og TPO opfordrer dog samtidig vores medlemmer til at udvise sund fornuft og tage bestik af situationen til enhver tid. Overvej derfor, både for din egen, men også for kundernes skyld, at tage mundbind/visir på, hvis eksempelvis der er mange passagerer i toget, mange stående passagerer etc. Du vurderer som togfører eller S-togsrevisor, hvad der er det rigtige i den givne situation.
TPO-info 19/2021 – Mundbind/visirkrav genindføres fra midnat i kollektiv transport for alle over 12 år. Men fortsat med mulighed for den enkelte passager at fritage sig selv for kravet af ”helbredsmæssige årsager”
De praktiske foranstaltninger er dog endnu ikke afklaret, ligesom DSB’s ledelse mangler endelig afklaring af, om det vil være tilstrækkeligt med stikprøvevis kontrol af Coronapasset, eller om det skal tjekkes dagligt af hver enkelt inden tjenesten påbegyndes. Dette vil i så fald give så store logistiske udfordringer at det I så fald næppe vil blive aktuelt, men vi er fortrøstningsfulde med at dette kan løses.
Det skal også afklares hvilke konsekvenser det vil have for den enkelte medarbejder, hvis man ikke overholder kravet om Coronapas og disse konsekvenser skal meddeles for de ansatte inden reglerne træder i kraft.
Indtil dette er afklaret nærmere i løbet af de næste par dage, skal vi alle følge kravet om mundbind på stationer, perroner samt i toget, medmindre man sidder i et aflukket rum uden kunder, og DSB skriver selv ud til personalet med nærmere instruks om dette i dag ligesom man igen vil kunne få mundbind/visir i servicebutikkerne.
På mødet i dag tilkendegav parterne, at det har meget høj prioritet at få afklaret disse udeståender, sådan at en Coronapasordning vil kunne træde i kraft i DSB. Vi forventer derfor afklaring om dette indenfor de nærmeste dage.
I den nye bekendtgørelse om krav af mundbind eller visir i kollektiv transport er der dog, indtil videre, stadig mulighed for, at den enkelte passager kan fritage sig selv fra brugen af mundbind. For at undgå konflikter om dette med passagerer, opfordrer vi til en lempelig tilgang til dette. Tænk først og fremmest på din egen sikkerhed og din ret til en tryg arbejdsdag.
TPO-info 18/2021 – Medlemsinformation vedrørende genberegning, kvoter og frihedssaldi
Ledelsen mente, at timerne var blevet tilskrevet ved en fejl og de skulle derfor trækkes igen. Selv om vendingen ”genberegning tilbage i tid” fremgår helt utvetydigt af de udsendte mails, plæderede HR for, at der ikke var tale om endnu en genberegningsfejl. Der var faktisk slet ikke tale om en genberegning, men en ærgerlig fejl i systemet udløst af en menig medarbejders uheldige handlinger, krydret med lidt dårlig kommunikation både i forhold til de berørte medarbejdere og tillidsrepræsentanterne.
Javel ja! Men det ændrer vel ikke på, at ansvaret altid påhviler den, som ejer, supporterer og driver et system. Hvis systemet er fejlbehæftet, må man jo stå på mål for det og i øvrigt få fejlene rettet – uden at sende regningen videre til de sagesløse brugere. Som medarbejdere kan vi jo hverken gøre fra eller til. Hvis vi uberettiget tager noget fra arbejdsgiver, bliver vi fyret. Men hvad sker der, når det er den anden vej rundt? Der tager man åbenbart bare, hvad man mener tilhører én – uden forudgående dialog eller accept!
Så spørgsmålet er, hvad kan man tillade sig som virksomhed? Kvoter er timer, som er penge / løn. Så kan man ”bare” inddrage timer? Findes der nogle retningslinjer, noget lovgivning eller nogle tidligere afgørelser i en faglig voldgift eller i Arbejdsretten, som sætter disse grænser? Det vil vi forfølge og søge juridisk bistand i forhold til en afklaring.
Og hvad værre er. HR-direktøren kan ikke – eller vil ikke – garantere mod nye kvotetræk. Det er mildt sagt bekymrende. Andre vil måske kalde det ansvarsforflygtigelse og lemfældig omgang med medarbejdernes timer, som virksomheden jo ellers er betroet at kunne opbevare ordentligt og forsvarligt indtil de kan afvikles, i henhold til de indgåede aftaler.
At det hele så alligevel ikke er helt sort, skyldes, at HR har åbnet op for en dialog og medarbejderinddragelse omkring håndtering og præsentationen af vores frihedssaldi, herunder ferie, så brugerne får meget bedre mulighed for at følge med i, hvad der sker på de enkelte konti i stedet for blot at få præsenteret en saldo.
Det har virkelig været efterspurgt længe og kunne måske være en start i forhold til at få vakt en smule tillid til systemet. Men det haster, for det nuværende kvotecirkus nærer mistilliden, skader samarbejdsrelationen, påvirker medarbejdertilfredsheden negativt og gør, at der er kollegaer, som i afmagt søger nye græsgange.
Det kan ingen – heller ikke DSB’s allerøverste ledelse – være tjent med. Spørgsmålet er så, om de har viljen og evnen til at gøre noget ved det …
TPO, LPO samt LPO-S
TPO-info 17/2021 – DSB vil ikke lave aftale om “Loss of License” til togførerne – og efterlader togførerne i en sårbar og udsat position
Siden 2012 har både overenskomstansatte lokomotivførere (A/B) og togførere været omfattet af en såkaldt ”Loss of License”. Kort fortalt, var den en slags forsikring for, hvis man som togfører en dag ikke længere kan opretholde sin helbredsgodkendelse grundet sygdom, og man bliver afskediget med baggrund i dette.
Forsikringen var på 200.000 kroner skattefrit, der blev udbetalt med sidste lønudbetaling, hvis dette blev bevilget.
Ikke prangende, men dog nok til at det var et fornuftigt plaster på såret, og man kunne for eksempel bruge pengene til hjælp til at uddanne sig til noget andet eller til at lindre sin sygdom.
Tjenestemænd er ikke omfattet af ordningen, idet tjenestemænd har mulighed for at få en kvalificeret svagelighedspension indtil man bliver 60 år, og derefter almindelig svagelighedspension, hvis man ikke længere kan helbredsgodkendes.
Imidlertid opsagde DSB som bekendt alle aftaler med Dansk Jernbaneforbund tilbage i december 2017, da DSB meldte sig ind i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri.
Dette medførte, at togførerne blev omfattet af Jernbaneoverenskomsten (JA) mellem Dansk Jernbaneforbund og Dansk Industri.
Under JA er både metrostewarder og lokomotivpersonale (med A/B-licens) dog omfattet af en Loss of License og heldigvis for det.
Men af en eller anden besynderlig grund, som TPO aldrig har kunnet få et godt svar på hvorfor, er togførerne ikke blevet indføjet i Jernbaneoverenskomsten hvad Loss of License angår.
Faktisk er det så grotesk, at det udelukkende er togførerne, der ikke er omfattet. Alle andre medarbejdergrupper under JA, med krav om helbredsgodkendelse, er omfattet og dækket. Men altså ikke togførerne. Så hvis du ikke kan helbredsgodkendes længere, er det altså højst sandsynligt farvel og tak, med det overenskomstmæssige varsel, den enkelte nu har, alt efter anciennitet.
Det var vi godt klar over, da vi forhandlede med DSB i Fagbevægelsens Hovedorganisation i sommeren 2019. Dansk Jernbaneforbund og DSB kunne imidlertid kun blive enige om en overgangsordning frem til overenskomstfornyelsen i 2020, hvor det så var meningen at den skulle komme på plads som en del af overenskomstforhandlingerne. Derfor blev der underskrevet en midlertidig aftale om Loss of License for togførerne, der udløb i foråret 2020.
Men forhandlingerne om OK20 gik jo som de gik, og Dansk Jernbaneforbund kunne, udover et tillæg til lokomotivpersonalet for grænseoverskridende trafik, ikke blive enige om ret meget med Dansk Industri og DSB, og en aftale om Loss of License for togførerne kom ikke på plads, ligesom togførerne heller ikke fik nogen aftale om tillæg for grænseoverskridende kørsel, selvom det står i JA, at dette skal forhandles.
De manglende resultater generelt, sammen med dette åbenlyse svigt af togførerne, var en af hovedårsagerne til at TPO anbefalede et nej til OK20 i Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse. For vi var mildest talt utilfredse med, at dette fuldstændig rimelige krav ikke kunne komme på plads, men selvom vi stemte nej, var der alligevel flertal på transportområdet og OK20 blev vedtaget.
Men TPO ville ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente tre år på OK23 uden at forsøge at gøre noget.
Derfor har vi lige siden presset på overfor DSB for at få en aftale på plads, og vi har holdt adskillige møder om dette med DSB, men selvom vi havde opfattelsen af at der var fremgang i forhandlingen, meddelte DSB os på vores sidste møde, at man ikke vil lappe hullet i togførernes ansættelsestryghed. Ordningen er naturligvis ikke gratis, og ville koste DSB omkring en halv million kroner årligt, men vi troede, måske lidt naivt set i bakspejlet, at DSB selvfølgelig kunne se det både moralsk rigtige - og etisk vigtige i, at togførerne ikke blev efterladt ubeskyttede på dette område.
Vi tog fejl.
For DSB har nu endegyldigt meddelt os, at man ikke vil indgå en sådan aftale med TPO, idet man anser det for at være noget, som skal aftales på overenskomstniveau og at det som udgangspunkt skal ”betales” med de midler, der nu måtte være indenfor forhandlingsrammen til overenskomstforhandlingerne.
Indtil da må vi håbe, at der ikke er flere togførere, der skal afskediges på grund af manglende mulighed for helbredsgodkendelse.
Det har vi beklageligvis allerede set flere fortvivlende eksempler på. Vi har endda forsøgt at få DSB til at omplacere en medarbejder til S-togsrevisor, hvor der ikke er krav om helbredsgodkendelse, men er blot blevet mødt med blank afvisning og en henvisning til, at man ikke manglede S-togsrevisorer, tværtimod.
Vi mener ikke det er en virksomhed som DSB værdigt at behandle en medarbejdergruppe på den måde. Men vi har foreløbig taget DSB’s afvisning til efterretning og vil arbejde hårdt for at det kommer på plads til OK23. Inden da vil TPO genrejse kravet i Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse, når vi til næste år skal gøre overenskomstkrav klar til forhandlingerne.