• TPO-info
    • TPO-info
    • TPO Protokoller
    • Tilmeld nyhedsbrev
  • Aftaler/Løn/Love
    • Overenskomst & lokalaftaler
    • Løn
    • Love for TPO
  • Områdegruppebestyrelsen
  • Turlister
  • TPO kalender
  • Links
  • Skip til indhold

TPO DSB

  • TPO-info
    • TPO-info
    • TPO Protokoller
    • Tilmeld nyhedsbrev
  • Aftaler/Løn/Love
    • Overenskomst & lokalaftaler
    • Løn
    • Love for TPO
  • Områdegruppebestyrelsen
  • Turlister
  • TPO kalender
  • Links

12 mar 20

TPO-info 5/2020 Togpersonalet og Coronavirus 3

Der har i dag været afholdt hovedsamarbejdsudvalgsmøde (HSU) hvor Flemming Jensen og ledelsen orienterede om situationen og drøftede tiltag med tillidsrepræsentanterne.

Først og fremmest skal det understreges, at DSB og togdriften er kritisk infrastruktur for Danmark. Vi er simpelthen uhyre vigtige aktører i at sikre, at sygeplejersker, læger, hjemmehjælpere, politi og andre samfundskritiske arbejdere kan blive transporteret på arbejde. Derfor skal togene fortsat køre. Vi er med andre ord en ultra vigtig virksomhed for Danmark.

Derfor er det vigtigt, at alle, der ikke har lovligt forfald møder på arbejde som planlagt.
Det gælder udover togpersonalet blandt andre lokomotivførere, vedligehold og andre driftskritiske medarbejdere.

Der blev lyttet til vores bekymringer omkring manglende muligheder for at få hånddesinficerende midler udleveret. DSB har taget kontakt til transportministeriet med henblik på at blive prioriteret som samfundskritisk virksomhed, så vores arbejdsmiljø er så sikkert som muligt. DSB melder nærmere ud.

Angående børneguider vil der komme andre instrukser til hvordan vi skal agere inden børneguideturene i morgen fra DSB, så vi kan køre børneguideturene med et minimum af risiko for børnene og os.

Togdrift har netop udsendt nye instrukser for billettering, i tog, så vi ingen fysisk kontakt har med hverken kunder eller deres rejsehjemmel. Kontrolafgifter er ligeledes suspenderet, men kunden instrueres i at købe billet enten via mobil eller huske billet næste gang. Igen for at minimere enhver fysisk kontakt og unødvendig smitterisiko.

Der vil komme nærmere instruks fra DSB omkring elever i hele Togdrift enten senere i dag eller senest i morgen.

TPO har været nødt til af aftale med DSB, grundet den meget alvorlige situation vi står i med blandt andet et højt antal sygemeldinger, at bemandingsaftalen suspenderes, indtil videre i 14 dage, for at sikre at togene bliver kørt og for at frigøre personaleressourcer. Tryghedsbemanding er også suspenderet, dog ikke S-tog. Til gengæld billetterer vi udelukkende visuelt, vi skriver ikke kontrolafgifter og 1. klasse-servicen samt kaffesalg er suspenderet med øjeblikkelig virkning. Det er drastiske skridt, men nødvendigt for at få enderne til at hænge sammen lige nu.

Vi informerer igen senest i løbet af i morgen. Lad os vise Danmark, at vi står sammen om at få togene til at køre. Hold afstand til hinanden, men pas på og hjælp hinanden.

På bestyrelsens vegne,

Mikkel Channo Jessen
Områdegruppeformand

Susanne Bjørn Jensen
Områdegruppenæstformand

Download som PDF

Written by mikkel-tpo · Categorized: TPO info

© Copyright 2022 TPO-DSB; All Rights Reserved · Website by Sandvall