• TPO-info
    • TPO-info
    • TPO Protokoller
    • Tilmeld nyhedsbrev
  • Aftaler/Løn/Love
    • Overenskomst & lokalaftaler
    • Løn
    • Love for TPO
  • Områdegruppebestyrelsen
  • Turlister
  • TPO kalender
  • Links
  • Skip til indhold

TPO DSB

  • TPO-info
    • TPO-info
    • TPO Protokoller
    • Tilmeld nyhedsbrev
  • Aftaler/Løn/Love
    • Overenskomst & lokalaftaler
    • Løn
    • Love for TPO
  • Områdegruppebestyrelsen
  • Turlister
  • TPO kalender
  • Links

09 dec 20

TPO-info 28/2020 – Coronagrebet strammes igen om samfundet

I forgårs udmeldte regeringen og sundhedsmyndigheder som bekendt nye skrappe restriktioner for at imødekomme de stærkt stigende smittetal for Coronavirus. Restriktionerne rammer mest de store byer Aarhus, Odense og København samt hele hovedstadsregionen og enkelte andre kommuner, bl.a. Slagelse.

De nye restriktioner gælder foreløbig frem til den 3. januar 2021 og nogle endda helt frem til 28. februar 2021

TPO’s områdegruppebestyrelse afholdt i går bestyrelsesmøde via video, hvor vi på mødet drøftede den alvorlige Coronasituation og de dertil hørende problemstillinger for personalet. Det vil vi nu søge dialog med DSB’s ledelse om. Vi mener der er flere muligheder for at minimere smitterisikoen blandt medarbejderne, og det forventer vi DSB lytter til.
Vi vil kunne gå trygt på arbejde, selvom vi har en pandemi om ørerne.

På mødet blev vi også enstemmigt enige om et protokollat til vores vedtægter, om at flytte de kommende lokalgruppemøder fra januar/februar 2021, hvor disse skulle være afholdt, hen til midten af april 2021 og ca. en lille måned frem.

Vi tror simpelthen ikke det vil være forsvarligt at samle så mange personer indendørs i januar eller februar, men med myndighedsudmeldingerne om et kommende vaccinationsprogram i begyndelsen af 2021, håber vi på, at det igen vil være muligt at mødes forsvarligt, når vi når et stykke ind i foråret i 2021.

Din lokalgruppe melder derfor selv om kort tid en ny dato for lokalgruppemøde ud.

Vi følger til stadighed situationen tæt og melder ud igen når vi har nyt.

 

På bestyrelsens vegne,

Mikkel Channo Jessen
Områdegruppeformand

Susanne Bjørn Jensen
Områdegruppenæstformand

Download som PDF

Written by mikkel-tpo · Categorized: TPO info

© Copyright 2022 TPO-DSB; All Rights Reserved · Website by Sandvall