• TPO-info
    • TPO-info
    • TPO Protokoller
    • Tilmeld nyhedsbrev
  • Aftaler/Løn/Love
    • Overenskomst & lokalaftaler
    • Løn
    • Love for TPO
  • Områdegruppebestyrelsen
  • Turlister
  • TPO kalender
  • Links
  • Skip til indhold

TPO DSB

  • TPO-info
    • TPO-info
    • TPO Protokoller
    • Tilmeld nyhedsbrev
  • Aftaler/Løn/Love
    • Overenskomst & lokalaftaler
    • Løn
    • Love for TPO
  • Områdegruppebestyrelsen
  • Turlister
  • TPO kalender
  • Links

19 dec 21

TPO-info 22/2021 – Lempelser på plads for togpersonalet i forhold til billettering m.m.

Det lykkedes i dag at nå til enighed i en udmærket dialog med ledelsen og TPO, angående nogle helt nødvendige lempelser for togpersonalets arbejdsgange, set i relation til de nye Coronarestriktioner i kollektiv trafik - og de dertil nye krav til togpersonalet.

Lempelserne skal ses som arbejdsmiljømæssige hensyn, der skal sikre, at vi stadig har en god tryghed når vi går på arbejde, selvom vi nu skal til også at tjekke kundernes Coronapas og skrive kontrolafgift til kunder, der mangler enten gyldigt Coronapas/pladsreservation i IC/Lyn(+)

Du kan se de konkrete punkter i mailen, som er udsendt af områdechef Leif Fabrin i dag i din DSB-mail.

Efter en blød opstart i dag og massiv mediemæssig fokus på emnet dagen igennem, forventes det, at kunderne er fuldt opmærksomme på de nye regler fra i morgen, der altså foreløbig vil være gældende frem til 16. januar 2022

Selvom reglerne kan virke som endnu en arbejdsbyrde og udmeldingerne denne gang har virket lidt kaotiske og ulogiske, er det vigtigt at pointere, at reglerne også indføres for at beskytte togpersonalet i tog, hvor folk typisk tilbringer flere timer ad gangen.

Der skal dog heller ikke være tvivl om, at TPO’s bestyrelse langt fra er tilfredse med de gældende bekendtgørelser omkring eksempelvis mundbind og kontrolafgifter for manglende Coronapas og pladsbillet, men dette er altså primært politisk bestemte regler og er således uden for DSB’s direkte kontrol. Vi mener det er mærkværdigt, at man kan ”købe” sig lov til at køre uden Coronapas, blot man modtager en kontrolafgift. Det er ulogisk al den stund, at det handler om vores allesammens sundhed og sikkerhed, og vi mener det bør laves om.

Vi vil følge situationen meget nøje de næste par dage og hen over julen, og vi er klar til at gribe ind med yderligere tiltag, hvis det skønnes nødvendigt.

På bestyrelsens vegne,

Mikkel Channo Jessen
Områdegruppeformand

Susanne Bjørn Jensen
Områdegruppenæstformand

Download som PDF

Written by mikkel-tpo · Categorized: TPO info

© Copyright 2022 TPO-DSB; All Rights Reserved · Website by Sandvall