TPO-info 18/2020 Forkert normberegning ved hjemmereserve og dikteret afspadsering
Der er imidlertid fundet fejl i normopgørelserne på dem, der har haft REH på deres arbejdsseddel. Der skulle have stået EXR, TOR eller RES.
REH tæller imidlertid kun i normberegningen med 1/3, hvorfor en reserve på f.eks. otte timer mangler 5,33t. men er brugt fordi disponenterne herved let kunne overskue hvem, der afholdt reserve hjemmefra.
DSB er nu ved at finde alle, der er berørt og retter fejlen på hver enkelt, for al reservetjeneste tæller 100% i normen.
For mange år siden var der hjemmereserver, men disse bruges ikke mere og de talte kun 1/3 i normen. Da REH alligevel ikke bruges mere, har man aldrig brugt ressourcer på at omprogrammere PDS, og det havde man altså glemt, da man benyttede REH-koden.
Der kan derfor være opstået en utilsigtet overnorm i 2. kvartal (april/maj/juni) og man vil få en sådan udbetalt som overarbejde efter gældende satser.
Vi vil imidlertid opfordre til, at såfremt man har overnorm, at man afleverer en kopi af sin opgørelse til den lokale tillidsrepræsentant. Vi vil så medtage den til brudsagsbehandling med DSB, da der ikke må være overnorm henover et kvartal.
Dikteret afspadsering:
Vi er af de lokale tillidsrepræsentanter blevet gjort opmærksomme på, at tjenestefordelingen er begyndt at diktere afspadsering her midt under ferieafholdelsen, hvilket har undret os. Typisk er det dog i forbindelse med sporarbejder, hvor der er meget reservetjeneste på enkelte depoter og typisk også kun for de togpersonaler, der har meget afspadsering til gode. Tjenestefordelingen vil også ringe og spørge dig, om du ønsker denne afspadsering og så er det jo ok, hvis du accepterer. Men har de ikke kunnet fange dig på telefonen og du bliver dikteret afspadsering her i juni/juli/august mod din vilje, og du ikke har kunnet få det ændret, selvom du har ringet og bedt om det, vil vi gerne høre fra dig og forsøge at løse problemet i dialog med tjenestefordelingen.