TPO-info 12-2019 – Om ikrafttrædelse af aftaler

TPO har i dag endelig haft lejlighed til at diskutere ikrafttrædelse af nye lokalaftaler, om tekniske tider samt bemandingsaftale for togførere, med DSB:

Det er mellem parterne nu aftalt, at ovennævnte aftaler træder i kraft i fuldt omfang den 12. august 2019 (K19-3)

Der må dog ikke, frem til den 12 august, forekomme stammeskift under 10 minutter og Turlisten samt tjenestefordeling vil om muligt imødekomme henvendelser om rettelser af ture, så de er i overensstemmelse med de kommende aftaler frem mod den 12. august.

Vi gør endvidere opmærksom på, at arbejdstidsaftalen for både S-togsrevisorer og togføreres vedkommende allerede nu er gældende i fuldt omfang