TPO-info 1/2022 – TPO afholder områdegruppemøde 7, den 25. april 2022

Som tidligere udmeldt via hjemmesiden, afholder TPO sit ordinære områdegruppemøde/tillidsmandsmøde den 25. april i år.

Mødet vil af praktiske grunde blive afholdt på Odense Kongres Center, da der afholdes ekstraordinær kongres i Dansk Jernbaneforbund samme sted, to dage senere.

Det blev indført i forbindelse med at de nye love blev vedtaget i 2019/2020, at der fremover skulle være forskudt valghandling til formands- og næstformandsposten og derved skal der altså fremover holdes områdegruppemøde hvert andet år, i stedet for som tidligere, kun hvert fjerde år.

Jf. TPO´s love er der valg til næstformandsposten i lige år, der ikke ligger i ordinært kongresår, og det er altså så i år.

Der skal også afgives beretning, fremlægges regnskab etc.

Grundet sammenfald med LPO's områdegruppemøde vil der dog kun være få gæster til stede, men du har som medlem af DJ/TPO altså mulighed for at tilmelde dig og overvære mødet, ved inden den 18. april at skrive en mail til micj@djtr.dk – og samtidig skrive, hvis du har behov for særlige hensyn/allergier i forhold til frokosten.

Du er velkommen!