• TPO-info
    • TPO-info
    • TPO Protokoller
    • Tilmeld nyhedsbrev
  • Aftaler/Løn/Love
    • Overenskomst & lokalaftaler
    • Løn
    • Love for TPO
  • Områdegruppebestyrelsen
  • Turlister
  • TPO kalender
  • Links
  • Skip til indhold

TPO DSB

  • TPO-info
    • TPO-info
    • TPO Protokoller
    • Tilmeld nyhedsbrev
  • Aftaler/Løn/Love
    • Overenskomst & lokalaftaler
    • Løn
    • Love for TPO
  • Områdegruppebestyrelsen
  • Turlister
  • TPO kalender
  • Links

23 dec 19

TPO-info 22/2019 Nyt om arbejdsnedlæggelsen 1. april 2019

I forbindelse med arbejdsnedlæggelsen blandt det kørende personale den 1. april 2019, havde DSB noteret 41 tjenestemænd for ulovligt at have standset arbejdet. Der var både togførere og S-togsrevisorer iblandt de anklagede.

TPO skrev til hver enkelt og bad om dem om at gøre indsigelse, såfremt de ikke var enige i DSBs påstand.
TPO har nu endelig modtaget meddelelse fra Dansk Jernbaneforbund om, at DSB har frafaldet sagen mod foreløbig godt halvdelen, nemlig 22 tjenestemænd, der nu kan ånde lettet op, idet sagerne mod disse er endelig opgivet. Men nogen undskyldning har de ikke fået endnu af DSB. Det synes vi faktisk havde været på sin plads.

Desværre tilbagestår der 19 sager, som indtil videre fortsætter, men vi håber selvfølgelig, at de resterende sager, hvor der er indgivet indsigelse, vil blive frafaldet. Det arbejder vi fortsat målrettet på og alle de 22, hvor DSB har opgivet at forfølge sagen, har fået personlig mail om dette fra TPO.

Det er selvfølgelig glædeligt, at DSB har opgivet 22 grundløse anklager. Vi synes dog, at det havde været bedre endnu, hvis DSB havde opgivet alle anklagerne helt og holdent, så vi kunne komme videre. De anklagede tjenestemænd har stået formelt anklaget siden udgangen af juli 2019. Det synes vi er en helt urimelig og umenneskelig lang sagsbehandlingstid. Vi ved, at det har påvirket de anklagede tjenestemænd meget. Ingen bryder sig om at blive anklaget for at have gjort noget, man ikke har gjort. Det er demotiverende og overordentligt ubehageligt og gift for trivslen for den enkelte.
Derfor ærgrer det os, at man ikke har gjort rent bord og opgivet sagerne mod togpersonalet helt og aldeles, men lad os håbe at det snart sker alligevel.

TPOs bestyrelse ønsker alle en glædelig jul, med en særlig tanke til dig, der arbejder henover julen og juleaften i morgen.

På bestyrelsens vegne,

Mikkel Channo Jessen
Områdegruppeformand

Susanne Bjørn Jensen
Områdegruppenæstformand

Download som PDF

Written by mikkel-tpo · Categorized: TPO info

© Copyright 2022 TPO-DSB; All Rights Reserved · Website by Sandvall