TPO-info 1/2025 – UENIGHED!
I forbindelse med implementeringen af planlægningsværktøjet, IVU, har der været møder i
planlægningsudvalget mellem TPO, DSB og Arbejdsmiljø. IVU er efter seneste udmelding, udsat til
oktober 2025 men det står klart at DSB ønsker at nedlægge hold som vi kender det i dag og kun
ønsker at planlægge med begrebet præferenceture med indlagte fridage.
I vores arbejdstidsaftale punkt 3. står følgende:
”Arbejdstiden tilrettelægges i forløb i form af hold, reserve og præferenceture med indlagte fridage”
I reservehold i dag kan man komme med ønsker omkring mødetid og det samme vil man også
kunne med præferenceture.
Fælles følger de samme korrigeringsregler fra vores arbejdstidsaftale som i dag.
• 4 uger før meddeles møde- og sluttider.
• Hvis der ikke er en ledig tjeneste, indlægges en rådighed på 11 t 30 m
• De meddelte møde- og sluttider kan ml 28 dage og 8 dage korrigeres med 45 minutter
• Endelige møde- og sluttider meddeles 8 dage før drift og kan herefter kun ændres efter aftale med
medarbejderen.
TPO er ikke enige i at der ikke fremadrettet skal være mulighed for at køre i hold, som vi kender
det i dag.
Det er TPO´s opfattelse at det er et klart brud på vores arbejdstidsaftale hvis man nedlægger hold.
Både vores kolleger ved LPO, som overgår til IVU samtidig med os, planlægges der med hold, og
hos LPO-S, som kører på IVU i dag, køres der med hold.
Vi indkaldte DSB til lokalforhandling omkring tolkning af vores arbejdstidsaftale.
Der kunne ikke opnås enighed omkring punkt 3 i arbejdstidsaftalen og derfor er der udfærdiget et
uenighedsreferat som betyder at sagen nu overdrages til Dansk Jernbaneforbund med henblik på
den videre fagretslige behandling.