TPO-info nr 9 – MÆGLINGSMØDE I FORBINDELSE MED UENIGHED AF TOLKNING AF ARBEJDSTIDSAFTALEN

MÆGLINGSMØDE I FORBINDELSE MED UENIGHED AF TOLKNING AF ARBEJDSTIDSAFTALEN

Onsdag d 11 Juni blev der afholdt mæglingsmøde mellem DSB/DI og TPO/DJ omkring vores arbejdstidsaftale og det faktum at DSB ikke planlægger med hold med indlagte ture/tider når IVU bliver implementeret ultimo oktober, selvom vi er af den holdning at vores arbejdstidsaftale beskriver at dette også skal inddrages.

Vi kunne desværre ikke opnå enighed omkring tolkningen af denne, eller et kompromis, hvorfor sagen nu går videre og næste skridt er et organisationsmøde mellem Dansk Jernbaneforbund og Dansk Industri. Dato endnu ikke fastlagt.

TPO mener fortsat at det er en forringelse for den enkelte medarbejder at det ikke vil være muligt for at se sine ture længere end 28 dage frem og for mange vil denne ændring afstedkomme en stor forandring i balancen mellem arbejdsliv vs. privatliv.

Som vi tidligere har skrevet så kan vi ikke komme uden om at selve planlægningssystemet skal indføres uanset uenighed og så længe vi ikke har fået en afklaring på denne, så kan DSB fortsætte med det arbejde de har igangsat i forhold til at alle skal køre i præferenceture. Skulle vi sidenhen få ret i vores tolkning af arbejdstidsaftalen, så vil det først være når afgørelsen ligger at DSB skal efterleve dette.

TPO deltager fortsat konstruktivt i alle møder vedr. implementeringen af IVU.