TPO-info nr. 7 – TIDSLOMMER PÅ 16 TIMER MM.


Der har torsdag d. 9 april været afholdt møde i planlægningsudvalget hvor blandt andet følgende emner blev drøftet.

Lange bgu rammer
De lange rammer på 16 timer vil snarest muligt blive ændret til 10 timers rammer. Send venligst en kopi af vagtplanen til jeres lokale TR i de tilfælde hvor der er rammer der overskrider 10 timer.

Frihedslængder
Da der indimellem opstår divergerende opfattelse vil der snarest blive udsendt en oplistning over længden på de forskellige former for frihed.

Korrigeringsrammer
Som det allerede er meldt ud vil det fra næste uge være muligt at se vagtplanen 28 dage frem uden korrigeringsrammer. Dette har længe været et ønske fra medarbejdersiden.