Da flere medlemmer giver udtryk for usikkerhed om arbejdstid når IVU implementeres fra ultimo oktober 2025, vil TPO med denne info fortælle hvad der er gældende pt.
- IVU er et nyt planlægningsværktøj til brug for tjeneste-fordelerne og tages i brug for al togpersonale, togførere og S-togs revisorer, pr. 27.10.25
- DSB har ønsket at fjerne alle former for faste hold og derfor skal alle køre i det der kaldes præferenceture med faste indlagte fridage frem til og med 2026. Det betyder at placeringen af fridage som kendes i dag, fortsætter i hele 2026.
- Du vil fremover kunne se din arbejdsplan og kalender i medarbejderportalen og ikke i driftportalen som bruges i dag.
- Der er mulighed for at afgive et tidsønske for arbejdstid. Dog er der endnu ikke indgået nogen aftale for regler og hvordan det håndteres, hvis tidønsker ikke kan imødekommes.
- Korrigeringsreglerne vil med implementeringen af IVU, betyde at der kan korrigeres med max 45 min. mellem dag 8 og 28 og ingen korrigering fra o til 8 dage uden aftale med den enkelte medarbejder.
- Hviledage kan stadig forefindes, hvis der køres med for høj norm og vil blive indsat løbende.
- Normberegningen er stadig 3 måneder som i dag og arbejdstiden må ikke overstige 160 timer indenfor 4 uger.
Vi oplever at der er en opfattelse af at IVU skulle rumme en form for pointsystem som medarbejdere skulle kunne bruge til at prioritere dage det er vigtigt at få sit ønske opfyldt. Vi er blevet informeret om at IVU IKKE for nuværende har et sådant pointsystem, og der er for nuværende ikke en udvikling af dette undervejs.
Som tidligere udmeldt i medlemsinfo nr. 12, så er der afsat tid til forhandlinger mellem DSB og TPO omkring vores arbejdstidsaftale, disse er vi nu i gang med. Der meldes ud så snart der er nyt i sagen.