TPO-info 4/2025 – Feriefridage VIGTIG KUN GÆLDENDE FOR OVERENSKOMSTANSATTE
Som flere af jer nok allerede er blevet bekendt med så vil feriefridage (for overenskomstansatte) fremadrettet blive tildelt og afholdt i timer. Særlige feriedage for tjenestemænd har hele tiden haft denne praksis, og før overenskomstansatte overgik til jernbaneoverenskomsten under Dansk Industri, blev feriefridage også tildelt og afholdt i timer.
I jernbaneoverenskomsten står der at feriefridage er i dage og ikke timer, til gengæld er der ikke beskrevet at man får særlige ydelser ved afholdelse af disse.
Derfor blev der i 2020 af Dansk Jernbaneforbund og DSB indgået en lokalaftale der bla beskriver at feriefridage omregnes til og afvikles i timer, samt at man får særlige ydelser af disse.
Se aftalen her: Aftale-om-feriefridage-DJ.pdf
Den del af aftalen der omhandler at feriefridage tildeles og afvikles i timer er dog ikke blevet effektueret før nu.
Det viste sig dog da vi fik kigget vores lokalaftaler igennem at der i vores arbejdstidsaftale, ligeledes hos LPO og LPO-S, stod beskrevet at feriefridage afholdes i dage. Altså havde vi to lokalaftaler der begge var gældende, så en afklaring var nødvendig. En aftale indgået af forbundet får normalt forrang for vores lokalaftaler. Men faktum var at de var begge gældende og det var jo noget rod, så dette måtte vi finde en afklaring på.
Derfor valgte TPO, LPO og LPO-S i fællesskab at gå sammen om at finde en løsning på dette med DSB. Og den løsning er vi nu nået til enighed omkring. Gældende fra 1 Maj 2025.
- Feriefridage bliver tildelt i timer (omregnet til timer efter ansættelsesbrøk). 37 timer hvis du er fuldtidsansat, 30 timer hvis du er ansat på 30 timer osv.
- Der betales særlige ydelser ved afholdelse af feriefridage (som ved sygdom)
- Det bliver muligt at afholde dine resttimer, selvom der ikke er timer nok til en hel dags tjeneste, da det er muligt at søge dine restferiefritimer evt i kombination med fravær uden løn og anmode om midler fra fritvalgskontoen til dækning af evt løntab. Dette skal søges via tjenestefordelingen. Mere vejledning omkring dette følger på et senere tidspunkt.
- Evt rest af feriefridage bliver efter ferieårets afslutning overført til kvoten for afspadsering, samtidig bliver der udbetalt en kompensation for særlige ydelser baseret på en gennemsnitsberegning. Ønskes restferiefridage udbetalt sker det efter anmodning fra afspadseringskontoen.
- Der vil være en overlapningsperiode på 4 mdr hvor der kan søges af både gammel og ny feriefrihed, og på denne måde kan en evt rest også bruges. (VIGTIGT ændringer i optjenings- og afviklingsperioden beskrives længere nede)
Det har længe været et ønske fra flere af vores medlemmer, i særdeleshed de af jer der kører på nedsat tid, at feriefridage ikke bliver udbetalt ved udløb som det har været hidtil, men at evt rest kunne overføres. Dette sker nu ved at en rest bliver overført til afspadseringskontoen automatisk ved udløb.
ÆNDRING I PERIODE FOR AFHOLDELSE AF FERIEFRIDAGE
Pr 1. Maj 2025 ændres feriefridagsperioden for afholdelse til at følge ferieåret. Det betyder at feriefridage (i timer) bliver tildelt den 1. september og skal afholdes inden 31. december året efter. Du vil således have 16 måneder til at afvikle dine feriefridage.
I år vil der være en overgangsperiode da feriefridage normalt er blevet tildelt pr 1. maj. Som fuldtidsansat vil du få 6,67 dage svarende til 49,36 timer for perioden 1. maj 2025 – 31. august 2026. Er du deltidsansat reguleres dette efter din deltidsbrøk.
Der tildeles 12,36 timer for perioden 1. maj til 31. august 2025. Og 37 timer fra d 1. september 2025 til 31. august 2026. (deltidsansatte reguleres efter deltidsbrøk).
D. 1 september 2026 vil der blive tildelt nye feriefridage.
LOKALGRUPPEMØDER
Vi er allerede godt i gang med lokalgruppemøder, vi har besøgt Kalundborg og Nykøbing Falster. I næste uge besøger vi:
- TPO København den 3. Februar
- TPO Århus den 4. Februar
- TPO Fredericia den 5. Februar
Derefter:
- TPO S-tog den 10. februar
- TPO Tgi den 24. februar
Vi ses!