TPO info
TPO-info 8/2024 – Turlister K25
- K25 bliver lagt ind i systemet fra 15.12.24, men bliver korrigeret i perioden fra d. 15.12.24 til og med d. 04.01.25, så den følger turene i K24 tidsmæssigt. Dermed bliver der ikke korrigeret mere end 120 minutter som vores arbejdstidsaftale beskriver.
- hviledage fra K24 vil også blive lagt ind i systemet i denne periode.
- Grunden til denne procedure skyldes at køreplansskiftet er pr 15.12.24, og hvis vi ikke havde lavet denne aftale, risikerede nogle kolleger at få ændret deres vagter i julen og nytåret markant.
- Bemærk, at tjenester i ferieplanen i perioden 15.12.24 til 04.01.25 ikke er korrigeret endnu, og er derfor ikke de gældende tjenester.
Lige nu pågår arbejdet med at få rettet tjenesterne til i denne overlappende periode, og derefter vil DSB snarest sende de nye turlister ud.
- Vær opmærksom på, at K25 i første omgang er gældende til 31.03.25. Dog er fridagene gældende for hele 2025.
TPO-info 7/2024 – Resultatet af medlemshøringen er klart
53% gennemførte medlemshøringen. Heraf tilkendegav 65,72% at de er tilfredse med at søge dagene selv. 29,08% er ikke tilfredse med at søge SH-dage selv, og 5,2% svarede ”ved ikke”
Dermed er der ikke flertal for at gå tilbage til den gamle ordning, hvor SH-dagene blev placeret i fast forløb, men at vi fortsætter med den nye ordning. Denne ordning tilgodeser både dem, som ønsker at bruge dagene som dobbeltfridage eller en ”miniferie”.
Se også tidligere medlemsinformationer om emnet her:
TPO-info 6/24 – TPO gennemfører medlemshøring om SH-dagene (tpo-dsb.dk)
TPO-info 14/2023 – Information om SH-dage i 2024 (tpo-dsb.dk)
TPO-info 6/24 – TPO gennemfører medlemshøring om SH-dagene
Tidligere lå de fast i turplanen, cirka hver sjette uge (5,77), men grundet bortfald af Store Bededag, er der ikke længere ni SH-dage, men fremover otte, hvilket under alle omstændigheder ville kræve en genberegning og rykke fridagene til hver 6,5 uge i gennemsnit.
Men med den ny arbejdstidsaftale fra juli 2023, fik vi imidlertid mulighed for selv at bestemme hvor SH-dagene skulle ligge.
Her er lidt fakta om SH-dagene:
- De optjenes særskilt, fordi vi ikke automatisk kan holde fri på Søgnehelligdage, altså på helligdage, der falder på en hverdag
- Der tilskrives hvert år den 1. januar otte SH-dage, der kan afholdes i kalenderåret + den efterfølgende januar, februar og senest den 31. marts. Er de ikke afholdt, kan de ikke overflyttes, men udbetales til almindelig lønsats (så sørg for at afholde dem)
- SH-dagene er en separat kvote i ferieplan, men de tre SH-dage, der kan afholdes i ferieperioden, skal dog søges via tjenestefordelingen, der løbende udsender oversigt over ledige rækker(dage)
Hvis der måtte vise sig at være et flertal imod den nye ordning, vil vi ikke umiddelbart kunne sætte det tilbage til den gamle ordning, men vi vil loyalt respektere flertallets ønske, første gang arbejdstidsaftalen åbnes for forhandling igen!
Vi appellerer samtidig til at du stemmer, uanset om du er for eller imod, så vi får et så bredt grundlag at arbejde videre på.
Se også tidligere medlemsinformation om emnet her:
TPO-info 14/2023 – Information om SH-dage i 2024 (tpo-dsb.dk)
TPO-info 5/2024 – En kaotisk dag på Banen
Kritikken i medierne haglede ned over DSB efterfølgende. Vi bemærker dog samtidig, at kunderne roste togpersonalet, perronmanagere og øvrige medarbejderes indsats. Særligt i Odense, Nyborg og Korsør kom passagererne til at vente alt for længe i absurd lange køer, ved alt for få busser, der slet ikke kunne følge med behovet, mens køerne bare voksede og voksede.
Vi er klar over, at mange af vores medlemmer måtte lægge ansigt til frustration og skæld ud fra vrede passagerer, selvom det jo på ingen måde er vores skyld eller ansvar, når beredskabet ikke er tilstrækkeligt.
Flere oplagte ideer presser sig på:
Et simpelt system med udlevering af nummer til ventende passagerer så der var mere orden og kunderne ikke var tvunget til at vente fastlåst i en flere hundrede meter lang kø, kunne måske have hjulpet. Og et beredskab, hvor logistikken kunne have kørt vand ud fra vanddepot, ville måske også kunnet have dæmpet kritikken fra trætte og tørstige kunder.
Informationsniveauet må og skal også blive bedre til dem, der skal håndtere kunderne ved alvorlig og akut driftsorden.
TPO vil derfor drøfte hændelsen med ledelsen på rette niveau hurtigst muligt, og vil meget gerne medvirke til at finde løsningerne, så DSB ikke igen skal risikere kritik og ydmygelse i pressen, og hvor der er mere ordnede forhold, når vi igen står i en alvorlig driftssituation.
Klart og enkelt: Togpersonalets områdegruppe under Dansk Jernbaneforbund er stolte af vores medlemmers indsats, som vi håber DSB finder en måde at anerkende på. For den indsats, der blev ydet fra alle, der var på arbejde i ”orkanens øje” i lørdags, mener vi går langt ud over hvad man kan forvente af – og for den sags skyld, byde sine medarbejdere.
TPO-info 4/2024 – TPO’s tidligere formand er død efter kort tids sygdom
Niels Henrik var født i 1951 og blev 73 år gammel. Han blev ansat i DSB i 1982.
Niels Henrik var tidligere lokalgruppeformand for Odense Lokalgruppe og blev senere valgt som områdegruppeformand i TPO. Han var derfor bl.a. også mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Jernbaneforbund og sad også i DSB’s HSU, altså hovedsamarbejdsudvalget. Tillidshverv, han bestred i over et årti, frem til sin pensionering i 2015.
Under Niels Henriks formandskab formåede han at styre togpersonalet sikkert igennem store omvæltninger, bl.a. lukningen af Togservice og store besparelseskrav fra DSB, med trusler om massefyringer, tilbage tidligt i 2010´erne.
Han formåede bl.a. også, ved Dansk Jernbaneforbunds mellemkomst, at få et væsentligt lønløft til togpersonalet i 00´erne på plads, ved forhandlingerne om Ny Løn.
Niels Henrik var fagligt dygtig, omhyggelig og særdeles vellidt både af medlemmer og ledelsen i DSB.
Niels Henrik bisættes fra Uggerslev Kirke i Otterup den 10. august klokken 11, og alle med relation til Niels Henrik, er velkomne til at deltage.
Æret være Niels Henrik Nielsens minde.
Tak, tillidsmand!