TPO info
TPO info 4/2020 Coronavirus og togpersonalet – 2
Vi forstår fuldt ud, at vores kolleger nu bliver bekymrede for at skulle arbejde ude i togene.
Denne bekymring vil vi bære videre til DSBs ledelse og vi vil på det kraftigste opfordre ledelsen til at sikre et sikkert fysisk arbejdsmiljø, som forpligtet i arbejdsmiljølovgivningen.
Der bliver afholdt ekstraordinært HSU i morgen formiddag - udelukkende med Coronakrisen på dagsorden - og her kommer vi til at opfordre ledelsen til at skære de kundevendte opgaver for togpersonalet ned til et absolut minimum.
Vi vil også opfordre til, at togpersonalet kun bliver brugt til passagerinformation og sikkerhed, så længe det er nødvendigt.
Vi vil endvidere opfordre til, at al kørsel med elever suspenderes pt. for ikke at udsætte nogen for unødig smittefare.
Vi orienterer igen i morgen og senest kl. 13:30
Togpersonalet og Coronavirus
Kort fortalt indskærpede statsministeren blandt andet nødvendigheden af, at man så vidt muligt undlader at benytte kollektiv trafik i myldretiden og undgår overfyldte tog.
Dette er selvsagt ikke en mulighed for togpersonalet, hvorfor vi mener man bliver nødt til at tage alle nødvendige forholdsregler.
De faglige repræsentanter er ikke en del af DSBs kriseberedskab. Vi har derfor selv taget kontakt til driftsdirektør Per Schrøder (formand for DSBs kriseberedskab) for at drøfte mulige løsninger, der kan bidrage til at minimere risikoen for smitte med Coronavirusset. Statsminister Mette Frederiksen, understregede i dag, at Coronavirus ikke længere måtte sammenlignes med almindelig influenza eller forkølelse, idet Coronavirus blandt andet spredes meget hurtigt. Ligeledes kræver en forholdsmæssig stor andel af de smitteramte ”kraftig behandling”. Dette gør, at får man ikke bremset udviklingen, vil man i løbet af få uger eller måneder risikere ikke at have kapacitet til at behandle dem, der har behov for det.
Det gælder med andre ord om at forsinke udbredelsen så meget som muligt, så sundhedsvæsenet kan følge med og ikke bukker under. Altså en meget alvorlig situation. Så hvad med os, der arbejder i togene blandt tusindvis af kunder hver dag - hvad med vores personlige sikkerhed?
Som frontpersonale for DSBs kunder, er det TPOs opfattelse, at hvis ikke DSB drager nødvendige forholdsregler, er vi ikke kun i risiko for at blive smittet selv, men også for at pådrage vores kunder en unødig smitterisiko, sådan som situationen har udviklet sig.
Vi har derfor foreslået DSB følgende foranstaltninger indført med øjeblikkelig virkning – dog uden at DSB havde mulighed for at give endeligt tilsagn om suspendering af billettering ved redaktionens afslutning:
• Krav til personalet om billettering i alle tog suspenderes indtil videre – både S-tog, fjern- og regionaltog. Vi skal fortsat være synlige og hjælpsomme, men det bør ske uden risiko for tæt kontakt med kunderne eller deres personlige ejendele, som for eksempel mobiltelefoner. Vi bemærker dog, at områdecheferne i går udsendte mulighed for at man selv foretager en konkret vurdering. Vi er suverænt den personalegruppe, der er mest udsat for smitte – og mest udsat for at smitte andre. Det skal undgås så meget som overhovedet muligt.
• Morgenmad samt 1. klasse servicering suspenderes - eller der tages forholdsregler, der minimerer smitterisiko, som fx engangsplasthandsker ved servering ligesom kunder også kan benytte hånddesinfektion, der er tilgængeligt i togene.
• Vi undlader at tage imod kontanter ved salg af kaffe eller billetter.
• Skiltning i toget, der vejleder kunder om god smittehygiejne.
Vi opfordrer endvidere til at man selv søger mere viden om forebyggelse af smitte på ABC samt på www.coronasmitte.dk
Vi følger udviklingen de kommende dage og orienterer yderligere.
TPO-info 2/2020 – Ændringer i tjenestefordelingen
I forbindelse med DSBs proces omkring reduceringer i administrationen, hilser TPO det velkomment, at der denne gang ikke er blevet afskediget medarbejdere under Dansk Jernbaneforbunds organisationsområde. Vi synes bestemt vi har taget vores del af en hård tørn hos togpersonalet de sidste par år.
TPO-info 1/2020 – Nyt om depotstruktur
DSB har derfor annulleret kravet om at der skal reduceres yderligere i Aarhus, og de resterende 11 mk fra Aarhus depot reduceres derfor ved naturlig afgang.
TPO har igennem en længere periode drøftet dette med ledelsen, og derfor hilser vi med tilfredshed, at det nu er lykkedes at indgå aftale med DSB om en endelig afslutning på den mere end 3 år lange depotstrukturomstilling.
Det har fra starten af processen været et kardinalpunkt for TPO at begrænse antallet af afskedigelser mest muligt i forløbet. Aftalen skal derfor ses i sammenhæng med den aftale TPO indgik i sommeren 2018 omkring forlængede tjenester under sporarbejdet ved Randers. En aftale, der blandt andet forlængede depotprocessen med et år.
I respekt for at depotstukturomstillingen har haft store konsekvenser for rigtigt mange af vores medlemmer, glæder vi os over, at der nu er sat et endeligt punktum for processen.
Med venlig hilsen
TPO Bestyrelsen
TPO-info 22/2019 Nyt om arbejdsnedlæggelsen 1. april 2019
TPO skrev til hver enkelt og bad om dem om at gøre indsigelse, såfremt de ikke var enige i DSBs påstand.
TPO har nu endelig modtaget meddelelse fra Dansk Jernbaneforbund om, at DSB har frafaldet sagen mod foreløbig godt halvdelen, nemlig 22 tjenestemænd, der nu kan ånde lettet op, idet sagerne mod disse er endelig opgivet. Men nogen undskyldning har de ikke fået endnu af DSB. Det synes vi faktisk havde været på sin plads.
Desværre tilbagestår der 19 sager, som indtil videre fortsætter, men vi håber selvfølgelig, at de resterende sager, hvor der er indgivet indsigelse, vil blive frafaldet. Det arbejder vi fortsat målrettet på og alle de 22, hvor DSB har opgivet at forfølge sagen, har fået personlig mail om dette fra TPO.
Det er selvfølgelig glædeligt, at DSB har opgivet 22 grundløse anklager. Vi synes dog, at det havde været bedre endnu, hvis DSB havde opgivet alle anklagerne helt og holdent, så vi kunne komme videre. De anklagede tjenestemænd har stået formelt anklaget siden udgangen af juli 2019. Det synes vi er en helt urimelig og umenneskelig lang sagsbehandlingstid. Vi ved, at det har påvirket de anklagede tjenestemænd meget. Ingen bryder sig om at blive anklaget for at have gjort noget, man ikke har gjort. Det er demotiverende og overordentligt ubehageligt og gift for trivslen for den enkelte.
Derfor ærgrer det os, at man ikke har gjort rent bord og opgivet sagerne mod togpersonalet helt og aldeles, men lad os håbe at det snart sker alligevel.
TPOs bestyrelse ønsker alle en glædelig jul, med en særlig tanke til dig, der arbejder henover julen og juleaften i morgen.