TPO-info 22/2020 – Coronasmittet togfører
Den pågældende kollega er øjeblikkeligt gået i selvisolation da resultatet forelå, og har det efter omstændighederne godt.
Den pågældende har været i kontakt med sundhedsmyndighederne for at sikre smitteopsporing og de pågældende kolleger vil blive kontaktet direkte af sundhedsmyndighederne.
DSB har netop udsendt information i Coronanyt #85.
Vi ved, at vedkommende kun har haft ophold i FA, AR og CPH indenfor den seneste uge, og ikke har haft tæt fysisk kontakt med andre kolleger.
Vi vil imidlertid opfordre til, for at have den højeste sikkerhed, at du er særlig opmærksom på eventuelle symptomer samt at du bestiller tid til test snarest muligt på www.coronaprover.dk – du skal benytte nem-id for at logge ind.
Samtidig skal vi følge Sundhedsstyrelsens anvisninger og vi vil klart opfordre til at du ikke møder ind på arbejde, hvis du har symptomer på smitte. Du kan læse om symptomerne her: www.sst.dk
Download også gerne appen ”smittestop” til din telefon. Den pågældende kollega har indmeldt den positive prøve herigennem. Denne app virker dog ikke på iPhone 6, men først fra iPhone 6S.
TPO følger situationen meget nøje de næste uger.
TPO-info 21/2020 Mundbind og pladsreservation #2
Samtidig ser vi stigende smittetal blandt befolkningen, men også blandt personalet i den kollektive trafik, hvor man i Aarhus har hjemsendt over 40 buschauffører pga. mistanke om smitte med Coronavirus. Samtidig med situationen hos Danish Crown i Ringsted, viser det tydeligt, hvor alvorligt og omsiggribende det kan blive, når coronavirus får fat i en arbejdsplads.
Noget af det første statsminister Mette Frederiksen sagde på pressemøderne i starten af Coronakrisen, var, at man hellere måtte gå et skridt for langt end at gøre for lidt. Det er vi naturligvis enige i og derfor synes vi det er for tidligt at ophæve kravet om pladsbillet.
Vi opfordrede derfor på mødet direkte DSB til at genindføre kravet om pladsbillet hurtigst muligt, for at forhindre overfyldte tog. Vi er klar over, at det kan give kapacitetsproblemer, netop nu hvor samfundet er ved at åbne op for alvor igen og de offentligt ansatte også skal til at møde på arbejde igen fysisk. Det håber vi politikerne kan se, for når Sundhedsstyrelsen samtidig har meldt ud, at vi stadig skal holde afstand til hinanden, så dur det simpelthen ikke at vi skal stå tæt i togene.
Men hvis det ikke kan være anderledes, mener vi man må indføre krav om mundbind i den kollektive trafik for at gøre det så sikkert som muligt for os at gå på arbejde.
Flemming Jensen tog vores synspunkter til efterretning og vi aftalte at have en løbende dialog de nærmeste dage. Vi informerer igen når der er nyt.
TPO-info 20/2020 Mundbind og pladsreservation
Men i lyset af et atter stigende antal coronasmittede, og at befolkningen snarligt hjemvender fra ferie, har Sundhedsstyrelsen ændret mening og anbefaler nu, at man benytter mundbind i den kollektive trafik ved trængsel og dermed selvfølgelig også hos os i DSB. Inklusive personale.
Det er indtil videre dog stadig blot en anbefaling og altså ikke et krav, som vi ellers har set i eksempelvis Tyskland.
DSB har derfor ligeledes tilpasset sin ellers ret strikse politik på området og tillader nu alle medarbejdere i driften at tage mundbind på, hvis den enkelte måtte ønske det.
DSB stiller som tidligere udmeldt nu endda godkendte mundbind til rådighed for personalet i driften. TPO ønskede fra starten af coronapandemien, at togpersonalet skulle kunne gå med mundbind hvis den enkelte ønskede det, og det er det, der nu indføres.
Hvis mundbind kan være med til at holde en ny nedlukning stangen, så er der også fornuft i det. De økonomiske konsekvenser af en ny nedlukning vil kunne være særdeles alvorlige, og nedlukningen fra marts måned i år er gået endog meget hårdt udover blandt andet luftfartsbranchen, hvor tusindvis har mistet arbejdet, men også hotel- og restaurationsbranchen kæmper for at holde sig oppe. For slet ikke at tale om alvorligt syge og døde. Den situation skal vi undgå at komme i igen.
DSB ophæver kravet om pladsbilletter i togene, uden krav om mundbind og der vil derfor igen kunne være tog med mange og stående passagerer. Selvom det har givet mange udfordringer for os, har pladsbilletkravet også gjort, at der har været en noget jævnere fordeling af passagerer.
Vi synes imidlertid, at en bedre løsning havde været at indføre krav om mundbind på alle passagerer i kollektiv trafik, men holde personalet fri, ligesom i Tyskland. Der er vi dog ikke endnu i Danmark.
Derfor: Særligt i myldretidstogene vil vi opfordre til at du følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger - og samtidig opfordrer vi DSB til at iværksætte ethvert tiltag, der sikrer personalet som arbejdsmiljøloven foreskriver. Brug din sunde fornuft.
Vi er i løbende dialog med de faglige hos Metro og er bekendt med, at man hos Metro nu har gjort det obligatorisk for personalet at bære mundbind på alle tidspunkter i myldretiden, men dette er altså ikke indført hos DSB på nuværende tidspunkt og vi ser som sagt hellere, at det er kunderne, det gøres obligatorisk for.
TPO-info 19/2020 Sommerstatus
Det vil hverken LPO eller arbejdsmiljørepræsentanterne heller være med til. Vi vil blive ved med at lægge pres på DSB indtil de kommer til fornuft, og sikrer et ordentligt arbejdsmiljø på vores fremtidige arbejdsplads; de nye togsæt og togvogne. Det er simpelthen hjerteblod for os!
Vi vil løbende orientere om status på dette når vi har nyt at fortælle.
Forhandlinger om fortolkninger og andre aftaler:
TPO er påbegyndt forhandlinger med DSB om fortolkninger af aftaler og forhandler også om at supplere de nuværende aftaler.
TPO har for eksempel anfægtet DSBs fortolkning af pauser ved reservetjeneste og har haft indledende forhandlinger, hvor vi umiddelbart stod lidt langt fra hinanden. Vi er dog fortrøstningsfulde mht. at finde en acceptabel løsning. Vi fastholder imidlertid aftaletekstens ordlyd og derfor vil vi gerne bede om at du afleverer en seddel til din lokalgruppe, såfremt du ikke har pause ved mere end seks timers tjeneste. Forhandlingerne genoptages i august og der vil blive orienteret, så snart vi kan fortælle nyt.
Ny ferielov – pas på med at bruge løs:
Som bekendt er den ny ferielov under implementering. Det gør blandt andet, at måden man optjener ferie på fremover, er væsentlig anderledes end vi er vant til. Fra den 1. september optjener vi fremover 2,08 dage hver måned vi har arbejdet, og dette bliver så tilskrevet løbende. Vi vil blot i den anledning opfordre til, at man husker, at der skal være 15 dage optjent til maj måned 2021, for at der er ”dækning” for de tre ugers hovedferie i 2021. Vi vil derfor henstille til, at man ikke bruger af denne pulje, førend man har optjent 15 dages ferie.
Pladsbilletsystemet:
Pladsbilletkravet på fjern- og regionaltog har givet det 30 år gamle pladsreservationssystem (Heraf navnet Plads90) kamp til stregen og mere til.
TPO har løbende opfordret DSB til at holde nøje øje med udfordringer. Det ved vi at arbejdsmiljørepræsentanterne også har løftet overfor ledelsen.
Vi er klar over, at der ikke er snuptagsløsninger. Plads90 er en ældre sag med de særheder og skavanker, der nu engang opstår med alderen.
Vi har derfor opfordret ledelsen til, at man ubetinget bakker sit personale op i forhold til de henvendelser der måtte komme fra kunder, når systemet giver os udfordringer i driften og vi er tvunget til at improvisere løsninger, eksempelvis når kunderne har mistet en forbindelse.
Vi har også opfordret til skarpere fokus på tog, der har færgeforbindelser, således at der er tilstrækkelig med cykelkapacitet og det har man lovet at man vil have, særligt mens der er gratis færgetransport for gående og cyklister på de danske færger i juli.
Arbejdsnedlæggelser i 2018/19:
TPO søger stadig, i samarbejde med LPO, LPO-S og Dansk Jernbaneforbund, at finde en forligsmæssig løsning på de ulovlige (TJM) eller overenskomststridige (OK-ansatte) arbejdsnedlæggelser, der fandt sted blandt det kørende personale, i forbindelse med DSBs indmeldelse i DI og opsigelse af alle lokalaftaler.
DSB har faktisk vist god vilje til samarbejde og løsning på den problematik, men der har vist sig nogle juridiske og praktiske problemer i forbindelse med et forlig. Når der er nyt at berette, vil vi orientere nærmere.
Det vil være bedst for alle parter at sagen forliges. Det er svært at samarbejde ordentligt, når man stadig skal slås med disse sager.
Vi håber derfor det lykkes at finde en løsning på dette senest i løbet af efteråret 2020. Det haster!
Tillidmandsmøde 2020:
Som tidligere udmeldt, afholdes det udsatte tillidsmandsmøde i september. Vi har dog været nødt til at rykke mødet yderligere én dag af praktiske årsager, så det 6. ordinære tillidsmandsmøde i TPO afholdes den 30. september 2020 på Konventum i Helsingør kl. 10:30 til 18.
Hvis du har lyst til at bruge en fridag til at overvære mødet, er dette muligt. Der vil dog være et begrænset antal pladser pga. coronarestriktioner og krav om mere plads mellem deltagerne.
Vi skal af hensyn til planlægningen bede om din tilmelding senest den 11. august 2020 kl. 12. på enten micj@dsb.dk eller sujen@dsb.dk
Rigtig god sommer til alle vores medlemmer!
TPO-info 18/2020 Forkert normberegning ved hjemmereserve og dikteret afspadsering
Der er imidlertid fundet fejl i normopgørelserne på dem, der har haft REH på deres arbejdsseddel. Der skulle have stået EXR, TOR eller RES.
REH tæller imidlertid kun i normberegningen med 1/3, hvorfor en reserve på f.eks. otte timer mangler 5,33t. men er brugt fordi disponenterne herved let kunne overskue hvem, der afholdt reserve hjemmefra.
DSB er nu ved at finde alle, der er berørt og retter fejlen på hver enkelt, for al reservetjeneste tæller 100% i normen.
For mange år siden var der hjemmereserver, men disse bruges ikke mere og de talte kun 1/3 i normen. Da REH alligevel ikke bruges mere, har man aldrig brugt ressourcer på at omprogrammere PDS, og det havde man altså glemt, da man benyttede REH-koden.
Der kan derfor være opstået en utilsigtet overnorm i 2. kvartal (april/maj/juni) og man vil få en sådan udbetalt som overarbejde efter gældende satser.
Vi vil imidlertid opfordre til, at såfremt man har overnorm, at man afleverer en kopi af sin opgørelse til den lokale tillidsrepræsentant. Vi vil så medtage den til brudsagsbehandling med DSB, da der ikke må være overnorm henover et kvartal.
Dikteret afspadsering:
Vi er af de lokale tillidsrepræsentanter blevet gjort opmærksomme på, at tjenestefordelingen er begyndt at diktere afspadsering her midt under ferieafholdelsen, hvilket har undret os. Typisk er det dog i forbindelse med sporarbejder, hvor der er meget reservetjeneste på enkelte depoter og typisk også kun for de togpersonaler, der har meget afspadsering til gode. Tjenestefordelingen vil også ringe og spørge dig, om du ønsker denne afspadsering og så er det jo ok, hvis du accepterer. Men har de ikke kunnet fange dig på telefonen og du bliver dikteret afspadsering her i juni/juli/august mod din vilje, og du ikke har kunnet få det ændret, selvom du har ringet og bedt om det, vil vi gerne høre fra dig og forsøge at løse problemet i dialog med tjenestefordelingen.